Anvendelse
Asbest Fix er et produkt, som vi anvender til at minimere risikoen for indånding og spredning af sundhedsskadelige asbest- og mineraluldsfibre. Asbest Fix kan desuden benyttes til at opfylde kravene i Arbejdstilsynets rengøringsvejledning.
Asbest Fix anvendes i følgende situationer:
- Til fiksering af de asbestfibre, der ikke kan støvsuges væk, som beskrevet i Arbejdstilsynets rengøringsvejledning i forbindelse med asbestarbejde.
- Til fiksering af asbestfibre ved kilden (forud for demontering og bortskaffelse af f.eks. tagplader, skifereternit, asbestforurenet mineraluld og andre asbestforurenede byggematerialer).
Asbest Fix kan også benyttes på overflader, hvor der ikke er asbest:
- Til at fiksere støv, mineraluldsfibre og andre sundhedsskadelige partikler.
I det følgende vil beskrive mere dybdegående, hvad vi bruger Asbest Fix til.
Til overholdelse af Arbejdstilsynets rengøringsvejledning
Ved anvendelse til fiksering af de asbestfibre, som ikke kan støvsuges væk, påføres Asbest Fix, når rengøringsprocessen og udsugningsprocessen iht. gældende asbestbekendtgørelse og tilhørende vejledninger er tilendebragt. Asbest Fix kan ikke anvendes som erstatning for grundig rengøring og udsugning. Asbest Fix anvendes på overflader, som efterfølgende kan males, rengøres eller på anden måde overfladebehandles. Se Arbejdstilsynets rengøringsvejledning for yderligere information om slutrengøring og krav i forhold til at undgå, at tilbageværende asbestfibre hvirvles op.
Til fiksering af asbestfibre ved kilden
Ved anvendelse til fiksering af asbestfibre ved kilden (forud for demontering og bortskaffelse af f.eks. tagplader, skifereternit, asbestforurenet mineraluld og andre asbestforurenede byggematerialer) anvendes Asbest Fix med henblik på at begrænse spredningen af asbestfibre til omgivelserne under demontering og bortskaffelse og med henblik på at minimere antallet af asbestfibre, som efterfølgende skal støvsuges væk.